Spring navigation over

SET flytter rundt om hjørnet

04-12-2018

I dagene 12.-14. december flytter Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter/SET fra Østerbro til Skives gamle elværk på Brårupgade, hvor de får til huse i 2019

-Flytningen sker som et led i SETs samarbejdsaftale med Skive Kommune om erhvervsfremme i de kommende år. I den forbindelse flytter vi lige rundt om hjørnet, hvor vi får domicil i Elværket – med kontor og medarbejderfaciliteter i den tidligere turbinehal, fortæller SETs bestyrelsesformand Gregers Frederiksen.

Han forklarer endvidere, at STEP1 og Iværksættercaféen naturligvis flytter med på Elværket. Han uddyber:

-I første omgang skal SETs medarbejdere lige have mulighed for at finde sig til rette i lokalerne, men vi håber på sigt at kunne skabe et spændende, innovativt og dynamisk miljø, hvor vi vil kunne tilbyde flere interesserede iværksættere at leje et skrivebord. 

I forbindelse med flytningen vil SETs medarbejdere kunne kontaktes pr. telefon og mail som sædvanlig, men Gregers Frederiksen beder virksomheder og andre forretningsforbindelser have tålmodighed, da alt pakkes i flyttekasser og it-systemet vil være nede on/off i forbindelse med flytningen.