Spring navigation over

Morten Primdal er ny formand for DI Skive/Viborg

24-05-2018

Adm. direktør Morten Primdal fra RK Plast A/S i Skive er ny formand for DI Skive/Viborg.

Morten Primdal fra Skive-virksomheden RK Plast A/S afløser bestyrelsesformand i Jysk Display A/S, Palle Damborg, som har været formand for DI Skive/Viborg i de seneste 7 år. Ny næstformand i bestyrelsen er Sine Juul Praastrup, der er adm. direktør i ERIK Arkitekter A/S. Den anden næstformandspost besættes fortsat af adm. direktør Anders Lund Hansen fra Grundfos A/S.

Palle Damborg har valgt at træde tilbage som formand for DI Skive/Viborg, da han tidligere på året blev valgt som formand for Fremstillingsindustrien. Han vil fortsat også være et aktivt medlem af Mercantecs bestyrelse, Center For Industri (CFI) og Invest in Viborg.

To nye medlemmer blev valgt ind i DI Skive/Viborgs bestyrelse på generalforsamlingen. Det er adm. direktør Peter Lynge Hjelm fra Formkon A/S og adm. direktør Jens Chr. Winther fra Jysk Display A/S.

Tidligere på året blev Sine Juul Praastrup fra ERIK Arkitekter A/S medlem af bestyrelsen, da Jonna Mortensen fra ARLA trådte ud. Sine Juul Praastrup blev formelt valgt på generalforsamlingen.

Generalforsamlingen i DI Skive/Viborg fandt sted på Golf Hotel Viborg.

Den nye bestyrelse for DI Skive/Viborg:

  • Adm. direktør Morten Primdal, RK Plast A/S (formand)
  • Adm. direktør Sine Juul Praastrup, ERIK Arkitekter A/S (næstformand)
  • Adm. direktør Anders Lund Hansen, Grundfos A/S (næstformand)
  • Afdelingschef Mads Holm Christensen, Orbicon
  • Adm. direktør Jørgen Yde Jensen, Skov A/S
  • Adm. direktør Søren Klitskov, Damolin A/S
  • Direktør Mikael Madsen, Stykgodscenteret Skive A/S
  • Adm. direktør Peter Lynge Hjelm, Formkon A/S
  • Adm. direktør Jens Chr. Winther, Jysk Display A/S.

 


Morten Primdal, ny formand i DI Skive/Viborg