Spring navigation over

De nominerede til Skive Business Awards er….

09-01-2018

Næsten 200 indstillinger til de syv erhvervspriser er nu kogt ned til tre nominerede i hver kategori. D. 25. januar 2018 vil disse nomineringer koges yderligere ned til en vinder af hver pris til Skive Business Awards i KulturCenter Limfjord

Den 25. januar løber Skive Business Awards af stablen. Det store awardshow har til formål at sætte fokus på de mange initiativer, der findes i Skive Kommune og hylde alle de nominerede personer og virksomheder til de syv erhvervspriser. Derudover sætter aftenen rammerne til at skabe netværk på tværs af brancher, niveauer og virksomhedsstørrelse iblandt egnens erhvervsliv.

Der er nu fundet tre nominerede til hver af de syv erhvervspriser til Skive Business Awards, som bliver uddelt d. 25. januar i KulturCenter Limfjord. Her ud over findes også en modtager af Skive Business Awards Ærespris, som er en hel ny pris, der uddeles for første gang.

 

De nominerede er:

Årets Butik: Photocare Skive, Strøgets Vinhandel, Kære Børn Skive.

Årets butiksmedarbejder: Profil Optik Charlotte Bundgaard, Wunderwear by Istrup Katrine Istrup, Kære Børn Skive Tove Mølby.

Årets Erhvervspris: A-Sport, Hancock og Fur Bryghus

Årets iværksætter: Limfjordens Hus Daniel Wullf Justesen, Erotic In Motin Dan Lei, TKC Mad Nanna Primdal Kristofferen & Allan Kristensen.

Jobcentrets Virksomhedspris: Vikan, Fur Bryghus, Partas.

Jobcentrets Virksomhedsmentor: Anette Riis Elmkjær, Kirketjener Mohammed Osama Zohdi Al-Hrazeen , "Albaik", Iben Warthou, JEWA.

Årets Unge Ide: Bedbag (sovepose og rygsæk for hjemløse), Lildstrand (smykker af strandaffald), Taxon (intelligent taxi-app). 

 

Skive Business Awards er et stort awardshow i bedste Oscarstil med rød løber, musik fra Skive Musikskole, underholdning i særklasse og en udsøgt tapas tallerken med lokale råvarer.

Målet med showet er at hylde de nominerede og ikke mindst vinderne af de forskellige priser, som skal være en inspiration til et fortsat spirende erhvervsliv i Skive Kommune. Ligeledes skal arrangementet skabe netværk på tværs af brancher, niveauer og virksomhedsstørrelser blandt egnens erhvervsliv.

Sidste år tog Hella Joof kegler og bragte latter i salen. Den 25. januar er det Søs Egelind der skal på de skrå brædder og underholde salen. Med humor som værktøj og våben, kan det blive sjovt, anderledes og inspirerende at gå på arbejde. Det bliver lettere at overkomme alt det sure - lige fra støvsugning og skattevæsen til ægtefæller og kriser.  - Kan man virkelig selv bestemme hvor sjovt livet skal være? Gu' kan man da så! Siger Søs Egelind selv.

- Sidste år måtte vi melde udsolgt, så vil man sikre sig en plads bør man købe billetten inden længe, lyder det fra projektleder Lise Korsgaard.

Billetten til det glamourøse show koster 599 kr + moms, og kan købes på www.skivebusinessawards.dk